FORTÆLLING
« Tilbage til oversigten for "Fortælling"
"HUSTRUEN" - en fortælling om Margrete ud fra Jan
Kjærstads romantrilogi Forføreren, Erobreren og Opdageren
En fortælleforestilling af og med
fortælleren Dorte Futtrup
Den berømte norske TV-mand, Jonas Wergeland,
skaber en række udsendelser over emnet "At tænke stort".
Udsendelserne lægger alle gader og egne af Norge øde, mens
de bliver sendt.
En dag finder Jonas Wergeland sin hustru Margrete død. Det
sætter et væld af fortællinger i gang.
Som altid, når vi bliver slået omkuld, har vi brug for at
fortælle, og vi har brug for gode lyttere.
Den norske forfatter Jan Kjærstad har skrevet
romanerne Forføreren, Erobreren og Opdageren, som alle har Jonas
Wergeland som hovedperson. I 2001 fik forfatteren Nordisk Råds
Litteraturpris for Opdageren. Enkelt sagt fortæller alle tre
romaner de samme historier på ca. 1400 sider - men de
fortælles forskelligt. Hver gang er der nye vinkler og nyt
perspektiv. Hændelser fortolkes på forskellig måde,
alt efter om man er Jonas Wergeland, hans søster, datter,
veninde, en professor eller den egentlige forfatter Jan Kjærstad.
Hvad er sandheden om TV-stjernen og hans hustru?
Måske kan den findes i stilheden mellem alle de historier, der er
fortalt om dem.
Som læser, mundtlig fortæller og fortolker
af trilogien er jeg optaget af Margrete, som jeg opfatter som
historiens akse.
Hun er den røde tråd, om end den er klippet over.
Fortællingens betydning til at forstå et liv er også
en vigtig ledetråd for mig.
Ved hjælp af de historier jeg har valgt at
fortælle, vil jeg indkredse:
- kærligheden mellem Margrete og Jonas
- hvem var Margrete som person?
- meningen med livet
Fortælleforestillingen varer ca. 70 minutter uden
pause.
Det er levende mundtlig fortællekunst uden brug af bog eller
manuskript.
Målgruppe:
Alle voksne - også dem, der ikke har læst bøgerne.
Referencer:
"Jeg er både stolt og smigret over at du
kan og vil bruke noe av stoffet i trilogien. Og jeg er enig – skulle
jeg skrevet mer om dette, måtte det ha blitt om Margrete"
(mail fra Jan Kjærstad i maj 2003)
Premiére: Askov Højskoles
Efterårsmøde d. 20. september 2003.
Desuden fortalt: Løgumkloster Bibliotek, Haslev Udvidede
Højskole, Gilleleje Bibliotek, Dansk Centralbibliotek for
Sydslesvig, Vartov i København (et PolitikenPLUS arrangement),
Religionslærerforeningen, Værløse Bibliotek, Odense
Centralbibliotek, Brønshøj Sognegård, Frederiksberg
Kirkes Menighedshus, Nordskov Kirkecenter i Haslev, Taulov Sogn.
Norge: Askim Bibliotek og "Ordskred 2004" - Fortællefestival i
Biermannsgården, Oslo.
OBS:
28. oktober 2009 i Litteraturhuset i Oslo:
Dorte Futtrup
fortæller "Hustruen" fra Jan Kjærstads romantrilogi - til Jan Kjærstad.
Efterfølgende samtale mellem forfatter og
fortæller.
Arrangør: Norsk Forfattersentrum/ Litteraturbruket
|