Kursus, foredrag og undervisning indenfor
nedennævnte emner:
«
Tilbage til oversigten for "Kurser"
BOooktalk eller bogmik
Giv børn og voksne læselyst gennem booktalk!
Booktalk - den gamle velkendte mundtlige
litteraturformidling - fik en mere dansk betegnelse efter en
konkurrence udskrevet af "Børn og Bøger" (nr. 3/2000).
Bogmik henviser til arrangementer for forskellige lånergrupper,
hvor bibliotekar eller lærer fortæller om litteratur: Nye
eller gamle
bøger, fag- og skønlitteratur, yndlingsbøger,
billedbøger og andre bøger for børn. Et
sådant samvær om det levende
ord viser sig som et attraktivt og konkurrencedygtigt alternativ til de
elektroniske medier. Her gives rum for fællesskab og menneskelig
kontakt.
Kursets formål er at give hver enkelt kursist mod
og lyst til at bevæge sig fra objektiv til mere subjektiv
formidling, hvor der stilles krav til både faglighed og
personlighed. Gennem øvelser vil vi træne i at tale og
fortælle, således at viden, holdninger og følelser
kan opleves, forstås og huskes. Hvis du vil tænde, må
du brænde!
Kursuselementer:
- retorik og kommunikation
- det levende ord og mundtlighed
- øvelser i oplæsning, mundtlig formidling
og
fortælling
- kursister præsenterer booktalk efter eget valg
Tilbydes også i foredragsform.
|