Error processing SSI file

Kursus, foredrag og undervisning indenfor nedennævnte emner:



« Tilbage til oversigten for "Kurser"


Den gode historie



"Den gode historie" er temaet for den tilbagevendende landsdækkende børne- og litteraturfestival.
Den gode historie kan være gådefuld, forundrende, berigende, og den skaber fællesskab på tværs af generationer og kulturer. Den taler til vore følelser og vor fantasi, samtidig med at den kan få afgørende betydning for vort liv. Den er altid aktuel at beskæftige sig med - ikke kun i festivaltider!

  • Hvordan præsenteres "den gode historie" for børn og unge?
  • Hvordan giver vi dem litterære oplevelser?
  • Hvordan får vi børn til selv at fortælle?
  • Hvordan skabes magi i rummet?
  • Hvordan får vi børn til at sidde stille - og lytte?

Det gør vi ved at vise vores glæde ved det stof, vi formidler. Gode lyttere får man ganske enkelt ved at fortælle noget, der er værd at lytte til. Og det skal gøres med engagement, indlevelse og følelse. Med andre ord: - det skal være en hjertesag for at fænge.

Kursuselementer:

  • Det levende ord. Højtlæsning, oplæsning og fortælling
  • Traditionel mundtlig fortælling - fra mundtlighed til skriftlighed
  • Fortælleværksteder
  • Hvordan løftes en tekst fra skrift til medrivende fortælling?
  • Krop, stemme, åndedræt.
  • Fortælleøvelser
  • Fortælling eller oplæsning af selvvalgt tekst.