PUBLIKATIONER

Løftebruddet

Af Dorte Futtrup

En aften i august. Hvedemarken er netop høstet, halmen ligger i baller. Villakvarterets børn leger på stubmarken. Nogle store drenge og piger stabler baller sammen.

Lad os bygge en hule, siger de. Et par småpiger kigger på. Hvad glor I på?, spørger de store. Ikke noget, svarer de to og bliver lidt forlegne.

Hulen er færdig. Den har en åbning, som kræver, at man maver sig ind. Småpigerne kigger stadig.

Hvis I vil ind i hulen sammen med os, skal I holde kæft med, hvad der sker derinde, siger én af de store drenge. Pigerne nikker indforstået og kravler ind i hulen.

Der er mørkt derinde. Én af drengene tænder en lommelygte. Gør det så, siger han i en kommanderende tone til de tre store piger. De løfter genert deres bluser og viser de nøgne bryster frem. Han lyser indgående på hver af pigerne og nikker med kendermine. De andre drenge fniser og siger fjollede ting. De to småpiger finder hinandens hænder og får pludselig stor lyst til at komme ud af hulen igen.

Drengen slukker lygten. Han roder i sine lommer. Noget rasler. Det er en æske tændstikker. Han stryger en tændstik, lader den lyse lidt og smider den på jorden. Han finder en cigaret, som han forsøger at tænde. Efter flere mislykkede forsøg lykkes det omsider. De andre drenge tænder også en cigaret.

Drengene ryger. Ingen siger noget.

Pludselig lugter der brændt. Det ryger ganske svagt fra det ene hjørne. En spinkel flamme bliver synlig i halmen. Mere røg opstår og flammen kvæles. Ilden tager fat igen og én råber: Ud! Det brænder.

Drengene maser sig gennem den smalle åbning, tæt fulgt af de store piger. En balle falder ned og blokerer næsten udgangen. Der er vild panik, og småpigerne begynder at græde.

Hold kæft, I to pattebørn, råber en dreng, som er kommet velbeholden udenfor.

Flammerne tager fat. Der er tæt af røg og kvælende varmt. Børnene kæmper for livet. De to småpiger kommer ud som de sidste kort før hele hulen står i lys lue.

I vover på at sige det her til nogen, råber de store, mens de spæner af sted.

De to piger forsøger at bremse gråden, rædslen står i deres øjne. De lover højt og helligt, at de aldrig, aldrig, aldrig nogensinde vil fortælle det til nogen mennesker i hele verden.

Det er 45 år siden. Hvor længe skal man holde et løfte?