PUBLIKATIONER

Fortælling i vækst - vækst i fortælling

Af Dorte Futtrup

- Gennem fortællekurset lærte vi kolleger og samarbejdspartnere at kende på en lærerig og morsom måde. Det satte gang i en ny tradition på biblioteket: Vi fortæller for de mindste klasser i stedet for at læse op (bibliotekar)

- Ved en forældredag i børnehaven lavede vi fortælling omkring et bål. Alle i personalegruppen fortalte på skift (pædagog)

- Vi har oplevet og indset værdien ved at fortælle - nu forsøger vi at fortælle mere i vores undervisning (læsevejleder)

(Citater fra deltagere i Højby-projektet)

Sproget i vækst – vækst i sproget

Højby Biblioteksbutik har i 2000/01 gennemført projektet Sproget i vækst - vækst i sproget. Projektet har modtaget støtte fra Odense Kommune og Biblioteksstyrelsens udviklingspulje På samme Hammel. Biblioteket er et integreret skole- og folkebibliotek, beliggende på Højby Skole. Undervejs i projektet har skolebibliotekar Ella Myhring og folkebibliotekar Gitte Nielsen støttet og suppleret hinanden på det faglige, praktiske, idé- og formidlingsmæssige plan, ligesom de har haft et forbilledligt samarbejde med de øvrige projektdeltagere, nemlig tre lokale børneinstitutioner, to læsevejledere og to børnehaveklasseledere. Undervejs er Højby-projektet kommet tættere og tættere på den bærende idé i På samme Hammel, nemlig at udvikle nye samarbejdsformer og samarbejdsrelationer i en fælles sags tjeneste.

Fokus har været førskolebørns sproglige udvikling med den mundtlige fortælling som projektets omdrejningspunkt og paraply. Biblioteket ønskede en strategi for, hvordan de kunne støtte forældre i at udvikle deres barns sprog. Tre temaer blev valgt: Musik, drama og billeder i relation til sprog, og hvert tema fik en fortællevinkel indbygget. Fortællingen har understreget sproget som en formidling af oplevelser, fantasi, erfaringer, følelser og holdninger.

Opgaven som fortæller og proceskonsulent har været min. I den funktion har ligget:

• at kvalificere projektet ved at fungere som sparringspartner til igangsætterne undervejs,
• at justere projektets kurs i forhold til overordnet målsætning og aktørernes rolle,
• at skabe et aktivt fortællemiljø blandt de implicerede børn og voksne ved dels at afholde et to-dages kursus i Kunsten at fortælle for projektansvarlige (14 personer), dels en søndag med Mundtlig fortælling for alle børnehavebørn, deres søskende, forældre og bedsteforældre, dels en foredragsaften for forældre og projektmedvirkende om Hvorfor skal vi fortælle historier?

Børn, sprog og fortælling

Hvorfor mundtlig fortælling som omdrejningspunkt i et projekt om sprogudvikling? Fordi børn har brug for voksne, som kan fortælle historier. De har brug for selv at fortælle og blive fortalt ind i en sammenhæng familiemæssigt, kulturelt, socialt og historisk. Det er vigtigt for deres identitetsfølelse. Børns fantasi og egen fortællelyst stimuleres, når den mundtlige fortælling bliver en del af dagligdagen. Det giver et rigere samvær mellem børn og voksne, og på længere sigt skærpes og styrkes den sproglige opmærksomhed. Sproget kommer i vækst, og der sker en vækst i sproget. Et godt og nuanceret sprog er en forudsætning for velfungerende læseforståelse og god læseudvikling. Sproget udvikles i et miljø sammen med inspirerende og indlevende voksne. Barnet skal gives tid og ro, og det skal mærke, at den voksne lytter. Men barnet skal også selv trænes i at lytte ved at de voksne fortæller noget, der er værd at lytte til.

Ved mundtlig fortælling anvendes hverken bog eller manuskript. Fortælleren indlever sig i sit stof ved hjælp af sine sanser og gør derved historien til sin egen. Det fordrer 100% nærvær og koncentration. Mundtlig fortælling indeholder kraft og magi, som fascinerer og tryllebinder. Der opstår stor intensitet. Som fortæller har man fordel af at kunne holde øjenkontakt med sine lyttere hele tiden. Det betyder, at et uroligt barn kan fortælles til ro.

Mundtlig fortælling rummer

• fællesskab, nærhed, tryghed og giver anledning til samtaleemner,
• indsigt i, hvordan sproget fungerer og udvider ordforrådet,
• fornemmelse for form i en klassisk fortælling (begyndelse - midte - slutning),
• stimulering af fantasi, forestillingsevne og skaber indre billeder,
• udvikling af erkendelse, hvor oplevelser kan aktiveres og bearbejdes,
• overførsel af værdier, traditioner og kulturarv,
• forøgelse af interesse for skriftsprog og for selv at kunne læse.

Fremtidens fortælling i Højby

En fortællermæssig opfølgning på projektet kan være, at pædagoger, lærere og bibliotekarer går på besøg hos hinandens børn for at fortælle. Herved trænes alle voksne i fortællingen. Den bedste måde at blive en god fortæller på er ved at fortælle igen og igen. Så kan de samme historier virkelig tage plads i kroppen og altid være parate. Alle børn vil få mange historier fortalt, og jo flere historier børn lytter til, des bedre fornemmelse får de af en fortællings opbygning. De bliver bedre til selv at fortælle i helheder, i stedet for blot at kunne en masse ord, men ikke finde ud af, hvordan ordene hører sammen med resten af deres liv. Hvis børn mestrer en fortællermæssig komposition, bliver både deres forældre og andre børn og voksne optaget af at lytte til dem. Uden gode lyttere, ingen god fortælling og omvendt.

Måske kan børnene omkring Højby Biblioteksbutik blive svaret på fremtidens jobprofiler, som efterlyser medarbejdere med fantasi, kreativitet, sproglig tæft, evne til at lytte og støtte andre. Det kaldes i management-sprog for coaching, mentoring og branding. Man kan opnå ansættelse som storyteller i en virksomhed.

Mon fremtiden tilhører den, som evner at fortælle historier?